Opskrifter
Mørbradgryde med porter og cocktailpølser
Fredag, 29. januar 2010Opdateret 5. majaf Kristina Marckmann
Her får du en lækker omgang mørbradgryde med et twist! Gryderetten har masser af smag - og den er garanteret at give varmen på en kold aften.

30 min
3 personer
Mørbradgryde med porter
1 svinemørbrad
1 spsk. rosenpaprika
Olie til stegning
250 g champignoner
2 hakkede løg
200 g cocktailpølser
3 stilke bladselleri
1 ds. tomatpuré
1 porter
1½ dl fløde
1 tsk. salt
1 knsp. peber
Evt. jævning
Fremgangsmåde
- Skær mørbraden i 2 cm tykke skiver, drys med paprika og brun dem i olien.
- Skær champignonerne i skiver og lad dem svitse med sammen med løgene i et par min.
- Tilsæt cocktailpølser, bladselleri i skiver, tomatpure, porter og fløde og lad retten simre i 15 min.
- Smag til med salt og peber, jævn evt. sovsen lidt og server med kartoffelmos og groft brød.

Hovedretter
Mørbradbøffer med svampe og bacon

Hjemmebag
Valnøddebrød med mørk porter og speltmel